Barrier booster
Mange af os døjer med tør og sensitiv hud og for få af os ved, at man kan gøre utroligt meget indefra. De fleste af mine smoothie opskrifterne, indeholder hørfrø og det er der en god grund til. Hørfrøolie har nemlig i studier vist at de indefra kan være med at reparere hudens barriere og afhjælpe inflammation og tørhed. Sammen med avocado, får du den helt rigtige sammensætning af fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer til at skabe grundlaget for en hud med den eftertragtede ”dewiness”.
Edamame bønner er en enorm sund proteinkilde og indeholder vigtig mad til vores gode tarmbakterier, der til gengæld belønner huden med at dæmpe inflammation og rødme.
Saften fra frugt og grønt, har vist sig bedre biotilgængeligt, og derfor er saftige frugter såsom appelsiner, en god måde at få væske til huden.
Ingredienser
- 1/2 /Appelsin
- 1 lille /banan
- 70g /Afskallede frosne edamame bønner
- ½ /Avocado
- 1 spsk/hørfrø
- 150 ml/ vand
Metode og tips
Halvér en appelsin og skær skrællen fra. Put alle ingredienser i blenderen og blend til ønsket konsistens.
Tip: Hvis du ikke har en high speed blender, er det en god idé at kværne hørfrøene før, for at få gavn af de sunde fedtsyrer.
Tip: Smoothien her bliver meget tyk og kan spises med ske, derudover er den propfyldt med protein og sunde fedtsyrer. Derfor er det oplagt at bruge den som smoothiebowl og basis for et morgenmåltid, med din yndlings topping ovenpå. Bryder du dig ikke om den metode, kan du putte mere vand i og gøre den tyndere.
Barrier booster udefra
Når vi snakker hudbarriere, er det ligeså vigtigt at supplere de sunde vaner indefra, med optimal hudpleje og hudplejerutiner, som er med til at give- og bevare en sund hud. Herunder kan du se de produkter jeg specifikt anbefaler til at balancere og gennemfugte din hud med panthenol og hyaluronsyre, samt tilføre vigtig pre- og postbiotika, samt vitaminer.