Fragt fra 49 DKK til pakkeshop - GRATIS ved køb over 900 DKK

Velkommen forår og nye urtebede

Velkommen forår og nye urtebede

Åh, haveglæde!

Her kan du se hvad jeg har ild i pt; det er et stort stykke jord på en bakke, hvor jeg allerede i efteråret plantede en masse lavendel og nu er igang med at anlægge bede til citronmelisse og kamille, samt en masse andre urter og vilde blomster - så både til produktion, men så bestemt også til alle vores små bestøver venner og andre insekter.

Vejret har tilladt mig at starte tidligt i år og det er jo bare helt fantastisk. Noget af det bedste jeg ved, er at være i haven og jeg kan både lide det grove og fine arbejde!

 

 

Jeg dyrker både grøntsager og urter, de fleste af urterne er til mine produkter. Jeg er så privilegeret at have to haver at dyrke i - den ene er min egen, som er en fin parklignende have, hvor jeg kan dyrke masser af grønt og urter, mest til eget brug. Derudover har jeg min fars have, som er på en hektar, det er faktisk min barndomshave og ligger kun ti minutter fra mig. Min far dyrker ikke selv det helt store, så derfor passer det så fint, at jeg benytter noget af grunden til at dyrke mine urter til min produktion. Vi dyrker også forskellige planter og grøntsager, som vi sælger fra april i vores lille butik på grunden. Her kan du også købe mine produkter og se urte - og blomster produktionen, så kom endelig forbi en dag :-)

 

Høst til hele året

Urterne og blomsterne fra haven, bruger jeg til at lave vand- og olie udtræk, til mine produkter.

I år satser jeg på bliver første år, at jeg kan få en høst af urter, som kan række til årets næste høst. Førhen har jeg måtte supplere op med købte økologiske urter, hvorfor der på nogle af mine produkter er angivet at urterne enten er fra egen have eller er økologiske (dvs købte økologiske).

Jeg foretrækker helt klart at bruge mine egne urter, fordi det udover at være et nærmest terapeutisk arbejde at passe sådan en have, også er så betydningsfuldt for insekterne, at vi alle har så mange blomster som muligt, istedet for kun græsplæne og enkelte stauder. Jeg dyrker jo selvfølgelig helt uden sprøjtemidler og kunstig gødning! Og jeg bruger samtidig biodynamiske principper og permakultur metoder.

 

Foto: Rigetta Klint.

 

Jeg deler ud af mine blomsterfrø


Jeg har samlet en hel bunke frø fra forskellige sommerblomster i sommers, som jeg selvfølgelig skal bruge til min produktion, men jeg synes også det er vigtigt at dele ud af sin rigdom ;-) og ikke mindst fordi det er en super fin måde, at hjælpe vores hårdt prøvede bier, sommerfugle og en masse andre vigtige småvingede venner på. Der kan man altså selv gøre en stor forskel, ved at have områder i haven, hvor man har en masse vilde sommerblomster. De er super nemme at have med at gøre, du strør dem simpelthen bare ud på bar jord og river let henover dem og vander, BUM!

Selvom du bor i lejlighed, så kan du altså også sagtens bruge frøene, du kan så dem i en altankasse eller i en krukke - det vil du blive glad for og det vil de sultne bier også.

Så hvis du gerne vil have en lille pose frø, så skriv det i noten til din næste ordre! Eller send mig en besked eller mail, så kan vi aftale afhentning af både frø og produkter i vores lille butik :-)


Gælder hele marts, eller så længe jeg har frø tilbage (kan jo være at jeg løber tør før)

 

SHOP OG FÅ FRØ -->

Din kurv

Din kurv er tom. Klik her for at shoppe.